Ærtehapsere ( 6+ mdr.)

Disse ærtehapsere er en lynhurtig måde at lave fingervenlige snacks eller tilbehør ud af ærter, så de er til at samle op inden baby endnu har helt styr på pincetgrebet.

 
I stedet for ærter, kan du tilsætte majs, du kan lave en blanding, du kan ændre på krydderierne, du kan tilføje kartoffel, gulerod, pastinak, blomkål - ja, alle mulige og umulige rester kan indgå. Det er en perfekt snack til tur og den holder sig fint i fryseren. Jeg plejer at give den en lynhurtig tur i mikrobølgeovnen direkte fra fryseren - og så er den good to go.
 
Ærtehapsere

Ærtehapsere

Giver cirka 8-10 stk
Tid i alt: 20-25 min.
Kan fryses!
 

Ingredienser

  • 1 stor håndfuld kogte ærter
  • 1 æg
  • 1 spsk hvedemel m. top
  • 3 spsk olie
  • 1/3 tsk hvidløgspulver (kan udelades/erstattes med noget andet)
  • Smør/olie til stegning

Fremgangsmåde

  • Bland alle ingredienserne sammen. Giv det en tur med blenderen, hvis du ønsker en finere struktur.
  • Opvarm fedtstof på panden og klat forsigtigt klatter på panden med en spiseske.
  • Steg ærtehapserne ved middel varme indtil de er gyldne på overfladen.
  • Lad dem køle til spisetemperatur og servér dem som de er eller som tilbehør til et måltid.

 

Velbekomme! 

Indsend en kommentar